Hvad dør danskerne af, hvor længe lever vi, og hvem har det dårligst?
Kapitlet viser, hvad danskerne dør af, hvilke kræftformer flest dør af, hvor længe vi lever, og hvem der selv vurderer deres helbred som dårligt. Alle tal hentes direkte fra Danmarks Statistik.
- 16.389 personer — Døde af kræft (2024). 28,7 % af alle 57.071 dødsfald
- 83,9 år — Middellevetid, kvinder (2024:2025). Mænd: 80,3 år
- 12 % — Dårligt helbred blandt de 20 % med lavest indkomst (2025). Mod 3 % blandt de 20 % med højest indkomst. Selvoplyst, 16 år+
Hvad dør vi af?
Dødsfald fordelt på dødsårsag. Tallene er antal døde og er ikke aldersstandardiserede: når flere bliver gamle, stiger antallet af dødsfald af aldersbetingede sygdomme, selv om risikoen for den enkelte falder.
- 57.071 personer — Dødsfald i alt (2024)
- 957,4 pr. 100.000 — Dødsfald pr. 100.000 indbyggere (2024). Ikke justeret for, at befolkningen bliver ældre
- 28,7 % — Andel af dødsfald: kræft (2024)
- 13,2 % — Andel af dødsfald: hjertesygdomme (2024)
| Dødsårsag | Døde 2024 | % af alle 2024 | Døde 2007 | Pr. 100.000 2024 |
|---|---|---|---|---|
| Kræft | 16.389 | 28,7 | 15.120 | 274,9 |
| Hjertesygdomme | 7.555 | 13,2 | 10.380 | 126,7 |
| Lungesygdomme | 6.524 | 11,4 | 5.661 | 109,4 |
| Andre kredsløbssygdomme (bl.a. slagtilfælde) | 4.160 | 7,3 | 5.698 | 69,8 |
| Psykiske lidelser (bl.a. demens) | 3.992 | 7 | 2.881 | 67 |
| Sygdomme i nervesystemet (bl.a. Alzheimers) | 3.565 | 6,2 | 1.637 | 59,8 |
| Sygdomme i fordøjelsesorganer | 2.335 | 4,1 | 2.669 | 39,2 |
| Dårligt definerede årsager | 2.321 | 4,1 | 2.289 | 38,9 |
| Diabetes og stofskiftesygdomme | 2.041 | 3,6 | 1.887 | 34,2 |
| Infektionssygdomme | 1.805 | 3,2 | 872 | 30,3 |
| Ulykker | 1.567 | 2,7 | 1.697 | 26,3 |
| Uden medicinske oplysninger | 1.062 | 1,9 | 1.472 | 17,8 |
Hvilke kræftformer dør flest af?
De ti kræftformer med flest dødsfald. Statistikbanken har ikke tal for, hvor mange der får kræft; de findes i Cancerregistret hos Sundhedsdatastyrelsen.
- 16.389 personer — Døde af kræft i alt (2024)
- 3.495 personer — Størst: kræft i luftrør, bronkie, lunge (2024). 21,3 % af alle kræftdødsfald
| Kræftform | Døde i alt | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|---|
| Kræft i luftrør, bronkie, lunge | 3.495 | 1.721 | 1.774 |
| Kræft uden nærmere angivet sted | 1.857 | 826 | 1.031 |
| Kræft i blærehalskirtel (prostata) | 1.432 | 1.431 | 1 |
| Kræft i bugspytkirtel | 1.225 | 602 | 623 |
| Kræft i tyktarm | 1.216 | 623 | 593 |
| Kræft i bryst | 1.068 | 12 | 1.056 |
| Kræft i lymfatisk væv | 699 | 425 | 274 |
| Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje | 572 | 340 | 232 |
| Kræft i urinblære | 472 | 336 | 136 |
| Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet | 472 | 267 | 205 |
Hvor længe lever vi, og hvem lever kortest?
Middellevetid er det antal år, et nyfødt barn kan forvente at leve, hvis dødeligheden forbliver som i perioden. Statistikbanken har ikke middellevetid efter uddannelse eller indkomst; forskelle efter boligområde og familietype er vist i stedet.
- 80,3 år — Middellevetid, mænd (2024:2025)
- 83,9 år — Middellevetid, kvinder (2024:2025)
- 1,6 år — Forskel mellem kommunegrupper (hovedstadskommuner og landkommuner) (2024:2025). 82,6 år mod 81 år
- 7,7 år — 50-årige mænd: forskel i restlevetid, gift/samlevende og enlige (2021:2025). 34,1 år i parfamilier mod 26,4 år for enlige
- 4,8 år — 50-årige kvinder: forskel i restlevetid, gift/samlevende og enlige (2021:2025). 36,9 år i parfamilier mod 32,1 år for enlige
Hvem har det dårligst med helbredet?
Svar fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om levevilkår. Ældre har oftere lav indkomst og kort uddannelse, så en del af forskellen skyldes alder.
- 8,1 % — Vurderer eget helbred som dårligt eller meget dårligt (2025)
- 39,2 % — Har en langvarig sygdom eller et helbredsproblem (2025)
- 12 % — Dårligt helbred, laveste femtedel af indkomsterne (2025). Højeste femtedel: 3 %
| Gruppe | Dårligt helbred, % | Langvarig sygdom, % |
|---|---|---|
| Indkomst: laveste femtedel | 12 | 43,8 |
| Indkomst: 2. femtedel | 11,8 | 50,5 |
| Indkomst: 3. femtedel | 7 | 37 |
| Indkomst: 4. femtedel | 6,4 | 34,6 |
| Indkomst: højeste femtedel | 3 | 30 |
| Uddannelse: grundskole | 12,5 | 41,1 |
| Uddannelse: gymnasie eller erhvervsfaglig | 9,3 | 41,1 |
| Uddannelse: kort eller mellemlang videregående | 6,2 | 38,3 |
| Uddannelse: lang videregående | 2,6 | 33,2 |
Ryger vi mindre?
Statistikbanken har ikke tal for, hvor mange der ryger eller er overvægtige. Salget af cigaretter er det nærmeste mål. Grænsehandel og ulovlig handel er ikke med.
- 723 cigaretter — Solgte cigaretter pr. voksen (2025)
- 57,1 % — Fald siden 2000 (2000–2025)
Kilder
- Danmarks Statistik · DODA1 — Døde efter dødsårsag, alder, køn, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · HISB7 — Middellevetid for 0-årige efter køn, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · SILC60 — Helbredsproblemer efter spørgsmål, baggrundsoplysninger, enhed, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · FT — Befolkningen (summariske tal fra folketællinger) efter hovedlandsdele, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · DODB1 — Døde efter dødsårsag, køn, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · LABY21 — Middellevetid for 0-årige efter kommunegruppe, køn, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · LIGEHI2 — Ligestillingsindikator for middelrestlevetid for 50-årige efter indikator, familietype, Indhold og tid
- Danmarks Statistik · ALKO2 — Salg af alkohol og tobak pr. indbygger efter type, Indhold og tid